Oversigt over aktiviteter 2017

Torsdag d. 9. marts

Podning af frugttræer

I år bliver der mulighed for at  pode dine egne frugttræer.

Vi mødes på Blåkjærvej 7 kl. 19.00

Anders Gammelvind vil guide i pode-kunsten – både på gamle træer, der skal podes om og på nye grundstammer.

Podningen på grundstammer foregår indendørs i varmen.

Alt der skal bruges til podningen er til stede, så I skal bare møde op – enten for at lære at pode – eller for at kigge på, snakke og drikke en kop kaffe.

Du må selvfølgelig gerne selv medbringe podekviste (1 års skud) hvis du har en sort, som du gerne vil have flere af.

Borgerforeningen giver kaffen.


Søndag d. 2. april 2017

Affaldsindsamling

Årets affaldsindsamling foregår søndag d.Vi mødes ved Landsbycentret kl. 10 hvor Anne Ovesen uddeler affaldsposer og fordeler ruter.

Også i år er Vind en del af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.

Se mere om affaldsindsamlingen her (http://www.affaldsindsamlingen.dk/om-affaldsindsamlingen/)

Det er en god idé at medbringe handsker.


Søndag d. 7. maj 2017

Arbejdsdag

Vind skal gøres klar til konfirmation og landsbyfest. Vi mødes ved Klubhuset kl. 10 hvor opgaver fordeles.

Der skal luges og plantes, ryddes op, repareres, males, gøres rent og hvad der nu ellers trænger til en kærlig hånd.

Borgerforeningen sørger for mad midt på dagen.

Medbring MEGET gerne haveredskaber/ værktøj mv.


Fredag d. 23. juni 2017

Skt. Hans Fest

Skt. Hans fest i Vind foregår på engen ved Landsbycenteret.

Vi starter med fæl­lesspisning kl. 18.

Borgerforeningen sørger for grill, borde/bænke og telt. Der kan købes grill mad med tilbehør og øl/vand.

Kl. 19.30 er der båltale

Medbring selv tallerkner, bestik og glas og en kande kaffe, hvis du har brug for det.

Bålet tændes ca. kl. 20.00.

Da det er fredag, vil der være hyggemusik i teltet så længe man har lyst.


Søndag d. 3. september 2017

Svampetur

Denne søndag mødes vi kl. 10 ved parkeringspladsen ved lejrpladsen i Ølgryde plantage. Vi skal på en lille svampetur i Ølgryde Plantage og uanset om du har prøvet at finde svampe før eller ej, så er du velkommen til at møde op til denne lille skovtur. Per Kamp leder os sikkert gennem, hvilke svampe der smager godt, og hvilke det er bedre at lade stå. Der afsluttes med fantastiske smagsprøver tilberedt over bål.


Lørdag d. 30. september 2017

Høstfest

Traditionen tro er der høstfest i Vind den sidste lørdag i september.

Festen foregår i Landsbycenter Vind og starter kl. 18 og maden bliver traditionen tro lagt i hænderne på madholdet.

I år håber vi på revy og fra kl. ca. 22 spilles op til dans med Torben DJ..


Lørdag d. 28. oktober 2017

Æble-moster-dag

For fjerde år i træk arrangerer Borgerforeningen sammen med Anders Gammelvind æble-moster-dag.

Kom med alle de æbler I har, som I ikke kan nå at spise og tag hjem igen med dejlig nypresset æblesaft.

Vi mødes ved klubhuset kl. 10


Tirsdag d. 21. november

Valg Café

I forbindelse med Kommunal og Regionalrådsvalget holder borgerforeningen åben i Valg caféen.

Når du har afgivet din stemme, kan du få dig en hyggesnak med de naboer, der stemmer på samme tid som dig.

Borgerforeningen byder på en kop kaffe med kage, til de der har lyst.


Søndag d. 3. december 2017

Julen starter i Vind

Julemarkedet foregår i Landsbycenter Vind kl. 13 - 16.30.

Der er mange forskellige salgsboder med alt det vi mangler til julen – fremstillet af byens kreative borgere.

Efter gudstjeneste i Vind Kirke tilslutter kirkegængerne sig, og menighedsrådet byder på kaffe og småkager

Borgerforeningen byder på gløgg og æbleskiver, og julemarkedet slutter med, at vi alle går til torvet, for at synge julen ind og tænde juletræet kl. 16.30.


Søndag d. 11. februar 2018

Fastelavnsfest

Vi holder fastelavnsfest for børn og voksne fra kl. 14:00 til 16:00 i Landsbycen­ter Vind. Kom som en anden eller som dig selv, og få en hyggelig eftermiddag med tøndeslagning, fastelavnsboller og slik.


Onsdag d. 28. februar 2018

Generalforsamling