Ministerbesøg og Ulve debat i LandsbyCenter Vind

Fra 09. april kl. 19:00 - Til 09. april kl. 22:00
Lokation: LandsbyCenter Vind

Mandag den 9. april 2018 kl. 19.00 kan du møde Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i et foredrag om livet som minister, samt den aktuelle miljø- og fødevarepolitik.

I foredraget gives et indblik i ministerens maskinrum og han fortæller om hverdagen som minister, samt de politiske overvejelser, der følger med. Hvor mange kilometer på motorvejen hører med ministerposten? Hvad er de vigtigste politiske sager? Hvordan arbejder han som minister sammen med sine 5.000 embedsmænd?

I aftenens andet emne, under overskriften ”Tæt på ulven”, møder du forsker ved Århus Universitet, Hans Peter Hansen, tilknyttet Center for Adaptiv Naturforvaltning, Kalø. Hans Peter Hansen forsker i forholdet mellem borgerne og myndighederne, og i udviklingen af metoder, som kan styrke borgernes indflydelse på eksempelvis ulveforvaltningen. Udgangspunktet for arbejdet er, at tillid og troværdighed kun kan udvikles i dialog, vidensdeling og ved at man tager hinanden alvorligt. Du møder også lokale Sven Erik Ramsgaard, Idom-Råsted, der vil fortælle om konklusionerne og forslagene til ulveforvaltningen fra en gruppe borgere, der bor og lever tæt på ulven og som har været en del af ”Projekt ulvedialog”. Han vil desuden reflektere over projektets forløb. Summen af de to indlæg vil danne grundlag for aftenens debat.

Tilmelding (først til mølle princip) til
tlf./SMS  2543 2325  eller  asta@glvind.dk  

Entré 100,- kr. incl. kaffe

Arrangør: LandsbyCenter Vind


Klik på linket, og hent/udskriv opslaget: Ministerbesøg og ulvedebat.pdf