Skt. Hans-aften, lørdag d. 23. juni 2018

Fra 23. juni kl. 18:00 - Til 23. juni kl. 22:00
Lokation: Engen ved LandsbyCenter Vind

Skt. Hans fest i Vind foregår på engen ved Landsbycenteret

Traditionen tro indbyder Borgerforeningen til Sankt Hans-aften på engen ved Landsbycentret. Vi starter med fællesspisning kl. 18, inden bålet forventes tændt cirka kl. 20 (afhængigt af eventuelt afbrændingsforbud).

Som tidligere år sørger Borgerforeningen for telt samt borde og bænke. Husk selv at medbringe tallerkner, bestik og glas. Der vil kunne købes grillmad med tilbehør for 75 kroner/voksne og 25 kroner/børn (til og med 7. klasse). Desuden vil der kunne købes drikkevarer, 10 kroner pr. øl/vand, 80 kroner pr. flaske vin.

Der vil kunne betales med MobilePay.

Det er naturligvis også tilladt selv at medbringe mad og drikke.