Aflysning af Landsbyfesten 2020

Kære alle i Vind

Som følge af COVID-19 ser vi med stor beklagelse os nødsaget til af aflyse Landsbyfesten 2020. Vi må stå sammen med resten af Danmark og respektere Statsministerens seneste udmelding om ikke at mødes i større forsamlinger, indtil videre frem til udgangen af august måned. Vi ser hermed ikke en udskydelse som en mulighed. 

Det er en nødvendig men træls beslutning, set i lyset af det er 29. gang i streg arrangementet skulle løbe af stablen, - en begivenhed der år efter år har knyttet bånd mellem by og land, børn, unge og ældre. Vi må rejse os igen i 2021, og håbe at vi i tiden frem hertil, må komme skånsomt igennem krisen såvel menneskeligt som økonomisk. 

På Landsbyfestudvalgets vegne

Stefan Stjernholm