Vi flager for flaget

I år flager vi med flagalléen på Valdemarsdag d. 15. juni.

Dannebrog holder nemlig 800 års fødselsdag i år, og det skal selvfølgelig fejres med vores smukke flagallé.

Vi fejrer Valdemarsdag d. 15. juni for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse.