Julefrokost, 5. december 2015

112 personer fandt vej til årets julefrokost i LandsbyCenter Vind.

Rammerne bød på en festlig pyntet sal. Menuen bestod af traditionel julefrokost og der var undervejs stor ros til køkkenet. Mange fandt vej til den smukt pyntede bar, hvor Anne Katrine og Helene servicerede gæsterne på bedste vis. Musikken blev leveret af Kom’On fra Ringkøbing, som formåede at holde dansegulvet i kog helt frem til slutningen og endda i overtid/overdans.