Hilsen fra Gymnastikudvalget

I sidste uge kom vi godt i gang med en ny sæson med gymnastik, dans og motion i Vind. Det har været en anderledes start end vi ellers er vant til da Corona stadig har stor indflydelse på vores alles hverdag. 

Vi har selvfølgelig vendt i udvalget og med vores trænere om det er forsvarligt og trygt at starte vores hold op, og vi kom frem til at det synes vi at det er som situationen ser ud lige nu. 

Vi har forholdt os til at der ingen anbefalinger eller restriktioner er fra regeringen ifht at undgå idræt i foreningslivet. Tværtimod. Som DGI præciserer er træning og idrætsaktiviteter i idrætsforeningerne - med respekt for de gældende Corona-retningslinjer - vigtig at fastholde. 
Undervisningsministeren har den 24.9 også slået fast at beskeden den 23.9 til skoler og forældre med opfordring til at undgå yderligere smittespredning ikke handlede om at om at undgå idræt i foreningslivet, men om at undgå sociale aktiviteter. 

Med ovenstående ønsker vi at sende et budskab til jer alle om at vi er klar til at modtage jer på vores hold. Vi følger de gældende Coronaretningslinjer og vi ved at vi alle har interesse i at passe på hinanden. På den måde kan vi, som situationen er nu, holde fast i vores aktiviteter og dermed holde fokus på vores sundhed og fællesskabet omkring dette i en tid hvor vi alle er udfordret på grund af Corona. Det mener vi som gymnastikudvalg er vigtigt! 

Håber vi ses. 

Mange hilsner fra gymnastikudvalget 

Kontakt os endelig ved spørgsmål eller kommentarer til ovenstående - formand Ditte Knudsen Andersen tlf.: 51522074/mail: f6819@hotmail.com 

Hvis det har interesse kan I her se hvad formanden for DGI udtaler om afholdelse af idrætsaktiviteter samt hvad DGi anbefaler ifht Corona: