VIND SENIORVÆRKSTED

Et nyt initiativ, hvor du får mulighed for i fællesskab, at dyrke, dele og udvikle dine håndværksmæssige evner og kreative ideer…. 14.04 2021

Hvis du - ligesom mig, finder stor lyst og glæde ved at arbejde med træ, og gerne udfører større eller mindre reparationer og/eller laver helt nye ting i træ, ja så kunne det måske være noget for dig at være med til at opstarte en ny ”senioraktivitet” i Vind.

Jeg har gennem længere tid gået med den idé, at det må være muligt, at samle nogle kreative og aktive seniorer, som vil være med til at oprette et nyt ”VIND SENIORVÆRKSTED”, hvor vi i fællesskab kan samles og arbejde med træopgaver, én eller måske et par gange om måneden? I givet fald er det tanken, at seniorværkstedets primære ”aktivitetsperiode” skal ligge i efterårs- og vinterperioden fra Oktober til April.

Hvis nærværende ”appetitvækker” måtte finde interesse for dig, så kan du kontakte undertegnede for en nærmere drøftelse af de overordnede tanker og ideer, eller også kan du blot tilmelde dig et påtænkt ”Intro- og opstartsmøde” – som tænkes afholdt, når der – forhåbentligt, er modtaget interessetilkendegivelse og forhåndstilmelding fra min. 5 lokale seniorer.

NB! Der tages forbehold for alle gældende og fremtidige krav og restriktioner som følge af Corona-pandemien m.m..

Venlig hilsen
Bjarne Pedersen
Tranebærvej 103, Vind
7500 Holstebro
Mob.: 42430195
E-mail: btped@hotmail.com


 Klik for at se/udskrive opslaget: VIND SENIORVÆRKSTED - Introskrivelse_14.04.2021.pdf