Afprøvning af brandhaner i uge 39

Til husstandene i Vind og opland

Hvis I skulle opleve farvet vand i vandhanerne i jeres husstand de kommende dage..

Vi er fra Brand & Redning MidtVests side for tiden i gang med at flowmåle og lave eftersyn på samtlige brandhaner i Herning Kommune. Det gør vi for at skabe et overblik over hvilke brandhaner der i dag er i brugbar stand, og hvilke brandhaner der muligvis på sigt skal udfases.

Konkret foregår det ved at alle brandhaner bliver lukket op én ad gangen, hvorefter tryk og liter i minuttet bliver målt og registreret.

Det er en opgave, som skal sikre at brandhanenettet i hele kommunen fortsat kan fungere optimalt og levere en sikker vandforsyning ifm. vores slukningsindsatser i området.

Skulle vores målinger afføde kortvarigt okker-/orangefarvet vand i husets vandhaner, så er den bedste måde at få det væk på, at lade vandet løbe lidt til det får normal farve igen..
Der er ofte tale om lidt belægninger i rør-netværket, som kan løsne sig når der kører vand under tryk igennem rørene på en lidt uvant måde.

Vind Vandværk


Se/udskriv opslaget her: Afprøvning af brandhaner i uge 39.pdf